Testimonials

Det siger nogle kunder om Human Ark

..ukuelige støttende og varme kærlighed

“Jeg kan ydmygt sige, at jeg er beriget med at kende et så varmt og engageret menneske som Anette. En fuldstændig klarhed og varm omfavnelse at være i, og samtidig en fastholdelse ind til det sted, hvorfra den trygge forløsning sker. 

Anettes helt særlige evne er hendes ukuelige støttende og varme kærlighed. Hun giver aldrig op, bliver ved at støtte og bakke op på den mest kærlige måde.

Jeg anbefaler Anette hvis du har brug for støtte til at ændre og komme videre med det der tynger dig. Anettes meget høje faglige niveau samt den dybe respekt hun har for hvert et menneske svigter aldrig og er så fantastisk et redskab at modtage fra.

Tak kære Anette for alt det du giver <3″

 


Helle Swyrtz

..et af de stærkeste oplevelser længe

 “Du har altid holdt/holder af at tage dig af mennesker” – Christine Hald “Du er super god til at tage dig af alle mennesker omkring dig” – Gitte Hasle “Det er da helt sikkert noget med “Noah’s Ark” at gøre… han ville redde folk fra verdenen og det vil du også…” – Michael Sander

“Personligt har det været en af de stærkeste oplevelser længe og Anettes tilsyneladende gode teknikker og ikke mindst erhvervserfaringer (HUN HAR PRØVET LIDT AF HVERT) kombineret med hendes menneskevarme, ramte mig som en meget virkningsfuld cocktail. Anette er en fantastisk coach og formidler, og er eminent til at skabe klarhed og retning for hver enkelt kandidat. Hun har et meget stort “vingefang”, og man føler at den udfordring man har, er Anettes hovedmission at være med til at finde en løsning på. Hun er empatisk, ydmyg, udfordrende og er en handlingsorienteret coach, som får den enkelte til at rykke sig…Jeg tror på – nej jeg ved, at Anette kommer langt med Human Ark, for vi har virkelig brug for hende derude, hvor mange (speciel kvinder) har svært ved at forene karrieren med familielivet. HELD OG LYKKE ANETTE….”

Vibeke Schjermer

..en dybde, som fanger én ind

“Jeg beundrer dig for dit mod. Der skal alligevel noget til at stille sig op og blotte sig, som du tør og gør, når du deler dit inderste jeg med alle os andre. Du udstråler en særlig ro og ærlighed – en dybde, som fanger én ind. Det tænker jeg er en stor styrke at have, når du møder andre.

I grunden tror jeg de fleste mennesker ville have godt af en sceane hvor det kun handler om dem og man får lov at tale om sig selv, sit liv og oplevelser, gode som dårlige, imens nogen lytter interesseret til og spørger ind. 

Jeg tænker tit på det, når jeg i tv ser udsendelser, hvor man samler en flok kendte, sender dem på et slot og de får hver en dag, som kun handler om dem, hvor de fortæller og fortæller. Det er sådan nogle sceancer, jeg tænker at man kan få hos dig:-) Og tænker hvor skønt at kunne få sorteret lidt, ryddet op og måske endda få deletet lidt i den indre kommode………..

Jeg er sikker på du nok skal lykkes med dit firma. Du har det der skal til foruden professionel materiale, et fedt lokale, opbakning fra familien og ikke mindst – du ved, hvad du taler om.”

Bettina Houlberg

..var opstemt og forventningsfuld

“Det var fantastisk forløsende at tale med dig. Du kunne lige nøjagtig det, jeg havde brug for: vende tingene på hovedet og få mig til at se min situation i et helt andet perspektiv.

Det hele starter jo også med, at man bare føler sig SÅ velkommen, når du træder ud ad døren og tager imod. Ikke noget med, at man tripper rundt udenfor døren og tager sig sammen til at banke på. Nej, du står der og byder velkommen tværs over gården med døren på vid gab. Jeg følte mig helt afslappet og i godt selskab med det samme.

Du er varm, åben og imødekommende, ikke noget køligt forretningsmæssigt dér. Jeg var i øvrigt vild med dit udtryk: “Jeg har ikke noget imod at være subjektiv!” Dejligt befriende at blive mødt af en, der ikke synes, at ting nødvendigvis bliver pænere af at være i pæne rammer.

Du er supergod til at spørge ind, både til hvem man er som person, ens nuværende situation og ens drømme og tanker. Alle de barrierer, man har sat op for sig selv, henter du frem og river systematisk ned én for én.

Jeg var opstemt og forventningsfuld, da jeg forlod dig – og følelsen har holdt sig. Jeg er stærkt på vej videre nu.

Tak, Anette, fordi du fik mig til at se og TRO PÅ en glad og givende fremtid i stedet for afsavn, nedtur og ærgrelse over alt det, jeg så gerne ville, men aldrig turde. (Jeg fik faktisk lige en klump i halsen et øjeblik, da jeg læste: “Du skal bruge din sidste arbejdstid her på jorden til noget Hanni elsker at lave”…….)”

Hanni Hjortsbjerg

....har præget resten af mit år

“Vores relation varede i et par måneder, men denne tid har præget resten af mit år. 

Det som jeg lærte af dig og sammen med dig, kommer jeg til at have med mig mange år endnu (hvis ikke altid). 

Jeg skriver til dig fordi det er vigtigt, at du ved, at din omsorg, kærlighed og empati har denne effekt. Jeg ved, at jeg går den rette vej nu, og at min mor og far ville have været stolte”. 

Suba 

...hjalp med at finde ro og håb

“Jeg fik helt vildt meget ud af din meditation, og jeg synes, du gjorde det på en ret fantastisk måde. 

Jeg har det klart bedre, det går fremad. Meditationen hjalp mig med at finde ro og ikke mindst håb. 

Måden du formidler på er en rolig, omsorgsfuld og empatisk måde, man kommer virkelig ind i dét, du ønsker at formidle. Dette bare for at fortælle, at du gjorde en forskel for mig”. 

Annemarie Vestergaard